18. april 2011 — Resultat af indsamlingen | 0

Herfra skal der lyde en kæmpe tak til de mange mennesker, der valgte at smide en skilling eller to i AaB Tifo Kaos’s indsamlingsbøsser, i forbindelse med søndagens kamp mod AC Horsens. Indsamlingsresultatet endte på 14.471,50 kr., hvilket svarer til ca. 1,85 kr. pr. tilskuer. Ethvert bidrag vil, som altid, gå ubeskåret til finansieringen af nye projekter.

Fik du, af den ene eller anden grund, ikke fat i en af vores indsamlere, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Dette kan gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407).

Mvh
AaB Support Club
AaB Tifo Kaos

28. februar 2011 — ATK skifter placering | 0

AaB Tifo Kaos (ATK) vil til forårets kampe skifte placering på Vesttribunen. Dette sker i håb om, at forbedre stemningen på Aalborg Stadion. Stemningen er gennem længere tid blevet centreret omkring den nordlige indgang på Vest. Dog er vi af den overbevisning, at trappen, der omgiver indgangen, har fungeret som stemningsdræber. ATK ønsker, at flere vil blive inddraget i stemningen til AaB’s hjemmekampe, hvilket ligger til grund for skiftet.

ATK’s nye placering er på den anden side af trappen, ud for capotårnet. Dette indebærer, at trommen ligeledes flyttes.

I håb om bedre stemning til forårets kampe.
Vi ses på tribunen!

AaB Tifo Kaos

4. november 2009 — ATK samler ind til FCK-kampen | 0

AaB Support Club’s tifogruppe, AaB Tifo Kaos, vil til kampen mod FCK på søndag den 8. november 2009 være på plads ved indgangene til Nordjyske- samt Spar Nord-tribunerne, hvor vi håber I vil tage godt imod vores indsamlere, og smide jeres løse sedler og mønter i indsamlingsbøsserne. Vores indsamlere vil være på plads både før og efter kampen.

Arbejdet med tifo’erne bygger på 100% frivillig arbejdskraft, og de indsamlede penge går derfor ubeskåret til indkøb af stof, plast, maling, tape m.v. som vi bruger til vores tifo’er – hvad enten vi udfører disse på hjemmebane mod Brøndby, på udebane i Odense eller til pokalfinale i Parken.

Vi er selvfølgelig i forvejen støttet af AaB Support Club, hvilket giver en god og stabil basis for vores tifo-arbejde, men også DIN støtte er utrolig vigtig og af afgørende betydning for os! Uanset om du har nogle få mønter i overskud, eller måske en stor seddel, så er alle bidrag velkomne. Og hvis det ikke skulle lykkes dig at finde en af vores indsamlere på søndag, eller hvis du helt er forhindret i at møde op til FCK-kampen, så fortvivl ikke. Der er nemlig en hel del andre måder, hvorpå du kan støtte vores arbejde!

1. Du kan donere et standardbeløb via webshoppen (http://www.aabsportfashion.dk/group.asp?group=28)
2. Du kan overføre et beløb via bankoverførsel (reg. nr. 9280 og kontonummer 4566731407)
3. Du kan tilmelde dig ”Tikroner til Tifo Kaos” på Facebook (http://www.facebook.com/home.php?ref=ho … 9336527330)

Hjælp os med også fremover at give AaB’s kampe en fantastisk ramme – Støt AaB Tifo Kaos!

Mvh
AaB Support Club
AaB Tifo Kaos

« Older PostsNewer Posts »