ATK samler ind!
Indsamlinger

ATK samler ind!

AaB Tifo Kaos samler ind!

Foråret for alle rød/hvide fans har været meget op og ned. Forventeligt exit i Europa og et smertefuldt et af slagsen i pokalturneringen, men tilgengæld en flot start på Superligaen med 3 sejre ud af 3 mulige.

I AaB Tifo Kaos har vi bl.a. afholdt et åbent flagværksted, hvor der blev malet nye 2-pinds og syet nye flag. Vi har også lavet en tifo hjemme mod Brugge, der indebar et stort vikingeskib, som sejlede mod Belgien og en tifo ude mod Randers, som hånede Randers og hyldede Aalborg. Lignende projekter vil vi gerne fortsætte med fremover, så derfor samler vi ind til hjemmekampen mod FC Midtjylland den 12. april.

Ethvert bidrag er naturligvis meget kærkomment og vil ubeskåret gå til finansieringen af nye projekter.

Vi håber derfor, at I vil tage godt imod vores indsamlere, som vil være på plads ved indgangene til Weber- samt Spar Nord-tribunerne, både før og efter kampen.

Skulle det, af den ene eller anden grund, ikke lykkes dig at finde en af vores indsamlere, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Dette kan gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407).

Du kan også altid støtte os gennem ”Ti Kroner til Tifo Kaos”, som du finder på facebook. https://www.facebook.com/10tiltifokaos?fref=ts

Vi ses på tribunen!

Mvh
AaB Tifo Kaos
AaB Support Club