17. maj 2011 — Silkeborg ude (ingen kommentare)

På fredag, St.Bededag, spiller AaB endnu en vigtig udekamp – denne gang i Silkeborg. En sejr kan i bedste fald sikre os endnu en sæson i Superligaen og tilmed bringe os på den 5.plads, der kan resultere i europæisk deltagelse efter sommerferien.

Desværre har de sikkerhedsansvarlige på Silkeborg Stadion nok engang udstukket regulativer, der i stor stil begrænser den kreative og farverige fankultur, som ATK og AaB’s øvrige fanscene står for. Det er eksempelvis ulovligt at medbringe de PVC-rør, vi i snart 10 år har brugt til samtlige vores flag.

Vi lader os dog ikke bremse og opfordrer ALLE AaB-tilhængere, der drager til Silkeborg for at støtte drengene, om at medbringe rød-hvide halstørklæder og bruge disse aktivt igennem hele kampen for at sætte et farverigt aftryk på den støvede jordvold bag mål.
Vi ses i Silkeborg.

Aalborg giver aldrig op!

Ingen kommentarer Skriv en kommentar

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.