17. august 2009 — Resultatet af lørdagens indsamling (ingen kommentare)
Resultatet af indsamlingen til hjemmekampen i lørdags mod SønderjyskE er nu gjort op.
Før og efter kampen stod vores indsamlere klar til at modtage store såvel som små beløb. Optællingen viser, at der blev indsamlet ialt DKK 12.959,50 hvilket svarer til et fantastisk flot gennemsnit på ca. DKK 2,7 pr. tilskuer. Det er således første gang vi når over de 2 kr. pr. tilskuer!
Skulle det af en eller grund ikke være lykkedes dig at finde en af vores indsamlere i søndags, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos’ arbejde, nemlig via donationer på webshoppen, ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407), samt ved “Tikroner til Tifo Kaos”, som du kan læse mere om på Facebook.
Vi vil naturligvis gerne benytte denne lejlighed til at takke de mange folk, som har givet os et bidrag. Det er simpelthen lækkert, at vi kan gennemføre så god en indsamling på en dag, hvor der er utrolig få mennesker på stadion. Mange tak Aalborg, ses på tribunen!