10. august 2009 — AaB Tifo Kaos samler ind! (ingen kommentare)
Efter en begivenhedsrig sæsonstart, der bl.a. har budt på europæisk exit, men også en fornem 0-2 sejr på Brøndby Stadion, er det igen blevet tid til en indsamling, som skal bruges til at finansiere efterårets planer på tifo-fronten!
Således vil AaB Tifo Kaos’ indsamlere til kampen mod SønderjyskE lørdag den 15. august være på plads ved indgangene til Nordjyske- samt Spar Nord-tribunerne, og vi håber selvfølgelig at I vil tage godt imod indsamlerne og smide jeres løse sedler og mønter i indsamlingsbøsserne. Vores indsamlere vil være til stede både før og efter kampen.
De indsamlede midler vil naturligvis gå til at finansiere vores tifo-planer for den næste halvsæson, og på dette punkt er jeres støtte helt essentiel!
Fortvivl dog ikke, hvis det ikke skulle lykkes dig at finde en af vores indsamlere. Der er nemlig en hel del andre måder, hvorpå du kan støtte vores arbejde!
1. Donation via webshoppen (http://www.aabsportfashion.dk/group.asp?group=28)
2. Bankoverførsel (Reg. Nr. 9280 og Kontonummer 4566731407)
3. ”Tikroner til Tifo Kaos” (Tjek gruppen ”Tikroner til Tifo Kaos på Facebook for mere info!)
For at gennemføre en indsamling, er det vigtigt at have mandskabet på plads, og her kan vi altid bruge hjælp, så hvis du brænder for Tifo, eller bare har lyst til at give en hånd til SønderjyskE-kampen, er du mere end velkommen til at sende en mail til rasmus@tifokaos.dk, hvor du kan høre nærmere om indsamlingen.
Hjælp os til at klæde Vest i rød/hvide farver – Støt AaB Tifo Kaos!
MVH
AaB Support Club
AaB Tifo Kaos