3. august 2009 — ATK krævede trodsreaktion – og fik det! (ingen kommentare)
Til søndagens kamp ude mod HB Køge havde ATK kreeret to bannere. Et banner, hvod vi krævede en trodsreaktion, samt et banner, hvor vi tilkendegav, at vi altid vil stå bag AaB.
Da AaB kom på banen (i øvrigt med front direkte ned mod de medrejsende tilhængere) var der spændt et banner ud på ca. 1,5 x 15 meter med teksten “Trodsreaktion nu!”. Da spillerne var kommet ind på banen blev banneret byttet ud med et andet af tilsvarende størrelse, blot med teksten “Vi står altid bag jer!”.
Målet med de to bannere var at signalere, at spillerne nu skulle vise, at missæren mod Slavija var en engangsforestilling, men at vi samtidig ville vise, at vi også er der for dem i modgang.
Om det var vores bannere, cigarmandens genfødsel, en “Würtz-effekt”, modstandernes beskaffenhed, eller en kombination af det hele, som gjorde udslaget, skal vi lade være usagt, men sikkert er det dog, at den ønskede trodsreaktion kom. Og hvad mere kan man så ønske sig?
Vi ses i Brøndby!
AaB Tifo Kaos!