28. juli 2008 — Resultatet af indsamlingen fra præmieren mod FCM | 0

Før og efter FCM-kampen stod vores indsamlere klar til at modtage store såvel som små beløb, og vi opnåede et ganske udmærket resultat. Optællingen viser således, at der blev indsamlet ialt ca. DKK 9900 hvilket svarer til gennemsnit på ca. DKK 1,4 pr. tilskuer.

Vi vil naturligvis gerne benytte denne lejlighed til at sende en stor tak til de mange folk, som har givet os et bidrag. Vi skal bestræbe os på at forvalte de indsamlede midler på bedste (og tilfredsstillende) vis.

Skulle du have misset vores indsamlere, så husk, at der fortsat er mulighed for at støtte ATKs arbejde via AaB Sport + Fashions webshop og ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407). Ligeledes er der også mulighed for at støtte ATK via projektet “Tikroner til Tifo Kaos” – læs mere på http://www.facebook.com/group.php?gid=9336527330&ref=ts (kræver en facebook-profil).

 

AaB Tifo Kaos

14. juli 2008 — Ny sang! | 0

Hey folkens!

Så er sæsonenstarten lige på trapperne, og i løbet af de sidste uger af sommerpausen har vores digter været igang igen. Melodien er med inspiration fra Real Madrid, men er selvfølgelig tilpasset sådan, at den kommer til at svinge max på Vest.

Melodien er at finde på dette link: Tryk her!

Teksten går således, som det i øvrigt også fremgår af video-filen i ovennævnte link:
“Hele Nordjylland det samles stolt
Når AaB skal ud og spille bold
Midt i Vestbyen der synges højt
Aalborg BK
Aalborg BK

Vi er Danmarksmestrene alléz
Vi er Danmarksmestrene alléz
Vi er Danmarksmestrene alléz
Aalborg BK
Aalborg BK”

OG så er der ellers kun tilbage at sige: Vi ses på søndag – alle mand på stadion, og lad os så tage hjemmebanerekorden på vejen mod vores titelforsvar.

AaB Tifo Kaos!